Information om Østjydsk Bank

Østjydsk Bank er født af geografien og ønsket om en fremsynet bank med en stærk lokal forankring. Det lagde i 1897 grunden til “Banken for Mariager og Omegn”, og det bygger Østjydsk Bank videre på i dag. Gennem årene har Østjydsk Bank oplevet en stabil vækst og består i dag af 12 afdelinger og ca. 165 medarbejdere.
 
Med en ansvarlig kapital på over 1,3 mia. kr. og en solvensprocent på hele 18,0 % pr. ultimo 2011 er Østjydsk Bank bundsolid og klar til at gå fremtiden i møde.

I Østjydsk Bank værner vi om vores uafhængighed. Vi er ejet af aktionærer, som primært bor og lever i Østjylland - og vil på ingen måde give afkald på den frihed og det råderum, der ligger i ejerskabet.
 
Vores lokale forankring gør en forskel, vi har valgt at fokusere på nærmiljøet i de lokalsamfund, hvor vi er repræsenteret. Vi finder det naturligt at engagere os bredt i fx sport, kultur, turisme, byggerier og handels- og erhvervslivet.
 
Som kunde hos os, kan du sagtens komme ud for at få en uopfordret henvendelse, hvis vi mener der er sket noget nyt, som du kan få glæde af. En skattereform, en ny investeringsmulighed, et godt tilbud eller hvad det måtte være.
Vi er nemlig interesseret i din økonomi – eller rettere i at hjælpe dig med at få mest muligt ud af dine penge.
 

Østjydsk Bank A/S     Østergade 6-8     9550 Mariager     Telefon: 9854 1444     E-Mail: banken@oeb.dk
© Copyright Østjydsk Bank A/S 2009